Intelligent styring
Lyders & Svend G A/S
Intelligent styring
Intelligent styring og bygningsautomation af bl.a. lys, automatisering, varme, ventilation mv. kan gøre hverdagen nemmere i mange henseender. Lysstyringen gør at belysningen kan programmeres og styres efter behov. Det er bl.a. med mulighed for opdeling af zoner i bygningen, tidsintervaller, sensorer, lysindfald, temperatur.
Men vigtigst af alt kan det være med til at spare på energien og økonomien i dine bygninger.
KNX-teknologien kan løse mange typer af styrings- og automatiseringsopgaver i bygninger, der kræver et stort overblik og med masser af muligheder for energibesparelser.
Det er alt lige fra lys, varme, ventilation, alarm, overvågning til solafskærmning mv. Og det kan integreres med diverse wi-fi enheder samt andre teknologier, fx DALI.
DALI er en standardiseret digital protokol til lysstyring, som kan kombineres med andre styresystemer, fx KNX.
Med DALI er der mulighed for at individuel styring af flere armaturer, samt gruppering og lysscener. Dertil er der zoneopdeling, dag/nat funktion.
DALI giver også mulighed for at finjustere belysningen, idet det er meget præcist, hvilket er optimalt til fx lysdæmpning.
DALI-systemet er fleksibelt og fremtidssikret, eftersom det kun er nødvendigt at omprogrammere indstillingerne, hvis lokalets udformning ændres, eller systemet skal bruges anderledes.
Vil du gerne kunne fjernbetjene dine el-installationer i dine erhvervsbygninger via din telefon eller computer? Det giver IHC dig mulighed for. Så er det slut med at bekymre dig om, hvorvidt du nu huskede at slukke lyset i din lagerbygning, da du gik hjem, og om der er for koldt på kontoret, når den første medarbejder møder ind.
Med Wiser Energy kan du få et nemt overblik over dit elforbrug i bygningen. Wiser Energy styres via en app, som fungerer via et Wiser IP-modul og PowerTag energisensor, som monteres i el-tavlen.
Du får en visuel indsigt i dit elforbrug, med mulighed for energioptimering, ved at spare energi og penge.